Mange snusbrugere har oplevet det: Man løfter læben og opdager, at tandkødet dér, hvor man plejer at placere sin snus, er blevet lysere eller trukket tilbage. Det rejser spørgsmålet: hvorfor er snus så hårdt ved tandkødet og tænderne? Her gennemgår vi, hvad snus og nikotinposer gør ved din mundhygiejne, og hvorfor tandlæger advarer imod det.
Tandkødet trækker sig tilbage
En af de mest synlige effekter er tilbagetrukket tandkød. Snus (og i nogen grad også nikotinposer) placeres typisk det samme sted under overlæben hver gang. Det konstante pres fra posen og de kemikalier, den frigiver, irriterer tandkødet lokalt. Over tid reagerer kroppen ved at tandkødet trækker sig tilbage fra det sted for at undgå irritationen. Dette resulterer i blottede tandhalse – altså den del af tanden, som normalt er beskyttet af tandkødet, kommer nu til syne. Blottede tandhalse kan gøre tænderne overfølsomme over for kolde og varme drikke og kan i værste fald føre til begyndende paradentose. Det skræmmende er, at når tandkødet først har trukket sig tilbage pga. snus, så vokser det ikke frem igen af sig selv. Det vil sige, at skaden er permanent, medmindre man gennemgår tandkirurgiske indgreb for at dække tandhalsene igen.
Lommer i tandkødet og misfarvninger
Snusbrugere udvikler tit en lille "lomme" i tandkødet – et hulrum eller en fordybning lige der, hvor snusen ofte sidder. Denne snuslomme opstår, fordi vævet ændrer sig efter gentagen påvirkning. I denne lomme kan der lettere samle sig bakterier og plak, hvilket kan give dårlig ånde og øge risikoen for tandkødsbetændelse. Samtidig vil tænderne i området ofte blive misfarvede. Brunlige eller gullige belægninger kan sætte sig på emaljen som følge af tobakssaften fra snus. Selvom nikotinposer er hvide og ikke indeholder tobak, kan de stadig indeholde farvestoffer eller skabe plak, der misfarver tænderne. Uanset hvad er resultatet kosmetisk utiltalende – pletter på tænderne og et ujævnt tandkød.
Snus og huller i tænderne
Selve nikotinen og tobakken i snus indeholder ikke sukker, men mange snusprodukter er tilsat salt (for smag og konservering). Det høje saltindhold kan ændre mundens miljø en smule. Nogle studier tyder på, at hyppig snusning kan reducere spytproduktionen lokalt i overmunden. Spyttet er det, der normalt neutraliserer syre og beskytter tænderne. Hvis spytmængden nedsættes, kan det give bedre betingelser for bakterier til at lave syreangreb på tænderne – og det kan føre til huller. Derudover kan snusbrugere have en tendens til at drikke sodavand eller energidrikke samtidig (for at modvirke den tørre mundfølelse), hvilket yderligere øger risikoen for karies. Så selvom snus ikke indeholder sukker som slik, kan den indirekte påvirkning på mundmiljøet gøre det lettere at få caries. Tandlægerne noterer i stigende grad, at unge snus-brugere kommer ind med begyndende huller i de områder, hvor de placerer snusposen.
Øget risiko for mundhulekræft
En af de mest alvorlige konsekvenser ved at udsætte mundslimhinden for snus er risikoen for kræft. Tobakken i snus indeholder kræftfremkaldende stoffer, og når de ligger i lang tid mod slimhinden, kan de med tiden forårsage celleforandringer. Hvide slimhindeforandringer (leukoplakier) kan opstå på det sted, snusen placeres – disse kan i nogle tilfælde udvikle sig til kræft, hvis man fortsætter brugen. Kræft i mundhulen kan være meget alvorligt og kræve omfattende kirurgiske indgreb. Selvom risikoen for mundhulekræft er højere for storrygere og storforbrugere af alkohol, viser statistik at også snusbrugere har en forhøjet risiko sammenlignet med folk, der slet ikke bruger tobak. Kort sagt: Langvarig brug af snus er ikke kun et spørgsmål om lidt slidt tandkød – det kan i værste fald koste dig dele af tungen eller kæben, hvis kræft udvikler sig.
Hvad kan man gøre?
Det bedste råd er naturligvis at undgå snus og nikotinposer, hvis man vil passe på sit tandkød og sine tænder. Men hvis du allerede bruger snus, og ikke er parat til at stoppe, så sørg for god mundhygiejne: børst tænderne grundigt to gange om dagen, brug tandtråd, og skyl evt. munden med fluor mundskyl. Lad være med at have en pose siddende samme sted hele dagen – flyt den rundt, så ét område af dit tandkød ikke får al belastningen (selvom det nok kun udsætter problemet). Besøg din tandlæge jævnligt og fortæl ærligt om dit snusforbrug, så tandlægen ved, hvad der skal holdes øje med. Nogle skader kan begrænses, hvis de fanges tidligt. Og vigtigst: overvej at skære ned eller stoppe helt med snus. Dine tænder og dit tandkød vil takke dig.
Konklusion:
Snus og tandkød er en rigtig dårlig kombination. Brugen af snus (og i nogen grad også nikotinposer) kan medføre tilbagetrukket tandkød, misfarvede tænder, øget risiko for huller og endda mundkræft. Skaderne på tænder og tandkød er ofte permanente og kan være dyre eller umulige at rette op på. Unge, der eksperimenterer med snus, bør vide, at et sundt smil hurtigt kan få varige mén. Hvis du vil bevare dine tænder stærke og dit smil pænt, er det bedste du kan gøre at holde snus og nikotin væk fra din mund.
